HOLGERS

PLANTE-WIKIPEDIA

Jeg er født på Jagtvej 9, 1. sal, i Holbæk, d. 13/3 - 1944, kl. 05.30.

Mine forældre blev skilt i 1951, og vi (mor & 2 drenge) flyttede til Havnegade 5 A, 3600 Frederikssund i 1950.

Derfra er jeg "skilsmissebarn" sammen med min lillebror Henning.

I Havnegade 3, boede en bager Egon Hansen, ham og hans kone var altid rare overfor os børn, de skulle have en blomst & en flaske.

Men det har været umuligt for Knud Kreutzmann (der nu er død) & mig at finde dem (vi har ledt efter dem i mindst 20 år), de flyttede fra Frederikssund til Fredensborg, hvor Egon Hansen fik en bagerforretning (Slotsgade bageriet), derfra er de senere flyttet, men hvorhen.??

Ove har gået i skole med en af mine skolekammerater Egon Frandsen's kone, der er fra Fredensborg.

Egon Hansen & kone havde 3 børn: Min legekammerat Ove, lillesøsteren Lone & lillebroderen John, der er født på den adresse, jeg kan huske at vi børn stod udenfor huset, under fødslen, som dengang altid var hjemmefødsler (hvis der ikke så ud til at blive problemer).

Jeg vil gerne i forbindelse med dem, men hvordan.??

Vi flyttede d. 15/3-1954 til et boligforeningshus, Markleddet 33, her i Fr.sund, så jeg har fra jeg var ca. 10 år passet vores have i boligforeningshuset her i Fr.sund, lige til jeg blev indkaldt til Den Kongelige Livgarde i Nov. 63 - 3. Kompagni d. 4. nov.

Inden da havde jeg fået mit svendebrev som Bygningssnedker d. 1. nov. 1963.

Da jeg blev hjemsendt d. 28. februar -1965 fra livgarden, tog jeg i sommeren, sammen med min fætter Gert og en af mine kammerater Kaj Otto på sommerferie i biler til Italien, vi skulle ned og se en drypstenshule i Loano, som min fætter havde set engang.

I Loano mødte jeg en pige (fra Helsingør) på "Cabana Night" d. 29/6 - 1965, men der er langt fra Frederikssund til Helsingør med offentlige transportmidler (bus & tog), så jeg tog til Grønland for Asmussen & Weber i nov. 1965 og var der i 8 mdr. som kontrakten lød på, for at tjene penge til en bil, så jeg hurtigere kunne komme frem og tilbage.

Jeg var tryg ved den pige (Lillian Lillelund Møller), for hun sagde: "Jeg skal ikke giftes og have børn før jeg er 25 år gammel.".!!!

Vi blev gift d. 20/11-1966, derefter blev mit liv rigtig godt.

Da Lillian blev 25 år havde hun 4 børn, først 2 drenge siden 2 piger, i 1967, 69, 71 & 72.

Jeg fik af en skolekammerat Flemming's far (min nabo i Havnegade 5 B) et akvarium i gave i 1955, men der var på det tidspunkt ikke meget information om akvariepasning, så det måtte man selv finde ud af.

Jeg var med til at starte "Stuekulturforeningen af 1960" her i Fr.sund, og var fra starten bestyrelsesmedlem til jeg blev soldat. Jeg havde også rigtig mange forskellige tropefugle dengang.

Tropefuglene måtte jeg forære væk, mens jeg var soldat, det var umuligt dengang at komme hjem og passe dem, så de blev foræret væk da min mor flyttede i lejlighed her i Fr.sund.

Men det var tiden med have-, akvarie- & fuglepasning, der åbnede mine øjne for naturens underværker.!

Efter min soldatertid, kom jeg hjem til Fr.sund, og på et tidspunkt startede nogle stykker af os en akvarieforening her i byen, der var jeg også bestyrelsesmedlem, vi var også med til at hjælpe andre folk i nogle byer på Sjælland, med at starte deres akvarieforeninger, så der var fart på dengang.

Især med hensyn til akvariepasningen fik jeg god kontakt med en akvarieforretning i Århus, der reklamerede med levende ankomst af de fisk man købte dér. Akvariefiskene blev fremsendt i plastposer, og det gik rigtig fint, der var ingen fisk der led overlast dengang.

Ejeren af akvarieforretningen har vist lavet en rigtig fin "besøgshave et sted i Jylland".

Efterhånden som børneflokken voksede, flyttede vi til en anden & bedre lejlighed.

På et tidspunkt arbejdede jeg í et hold på 8 mand, vi fik en høj løn, men nu er der ikke så mange tilbage, så det har kostet på den lange bane.

Det var også på det tidspunkt, at jeg fik nogle alvorlige skader, der på det tidspunkt (efter lægernes udsagn) kunne koste mig livet, men det gik rigtig fint.

Jeg måtte på et tidspunkt skifte job, på grund af forskellige alvorlige skader.

Revalideringen, som det hed før Bistandsloven trådte i kraft, udtalte at de ikke ville hjælpe mig, fordi jeg var for skadet, de mente at jeg skulle have invalidepension. Men det ville jeg ikke have, jeg ville "omskoles", så det blev uden hjælp fra det offentlige.

Jeg søgte i foråret 1975 ind på skolen på Aurehøjvej i Hellerup (den havde tidligere været Ergoterapeutskole), og blev optaget, så det var jo godt nok, men med SU, som var den eneste hjælp fra det offentlige så var der ikke ret meget at gøre godt med.

Under skoleforløbet udtalte en af vores lærere, at det offentlige havde pligt til at betale, hvortil jeg sagde: "Så ring til dem".!!

Det resulterede i, at jeg fik det halve af mine udgifter betalt, og det var meget bedre end SU, at jeg så senere havde problemer med at SU ikke ville finde sig i, at jeg ikke ville bruge deres tilbud, det er en anden sag, men det ordnede min kone's arbejdsgiver. Han ringede til dem, og det hjalp, jeg hørte aldrig siden fra SU.!

I 1977 var det efterhånden blevet sådan, at man betalte skat efter hvad der var tilbage af indkomsten, når fradraget (terminsrenter & lign.) var trukket fra. Mange havde et stort skattefradrag, men det kunne min kone & jeg jo ikke have, når vi boede i lejlighed med 4 børn, og så kostede det efterhånden "en bondegård" at få børnene passet i enten dagpleje, børnehave eller fritidshjem, så da "der blev rumlet med" at børnetilskuddet skulle indtægtsgradueres (reguleres efter skattepligtig indkomst), og huslejen nok ville stige, så syntes vi, at det var på tide at købe et hus (og måske på den måde få et skattefradrag).

Når man har 4 børn, så er begge forældre nødt til at gå på arbejde på fuld tid, for at få det til at hænge sammen økonomisk. Men uden et skattefradrag, fordi vi boede i lejlighed, så var det efterhånden ikke morsomt mere.

Vi oplevede, at vi næsten "arbejdede så en vis del af kroppen snappede efter skjorten".

Vi oplevede flere og flere der havde en høj indtægt, men et stort fradrag fordi de havde et stort hus, og som følge af det, så betalte nogle af dem kun halv betaling for børnepasningen.!

Så i 1978 købte vi det hus vi stadigvæk bor i, og vi er færdige med at betale termin (betaling på de lån, man optager når man køber hus), så nu ser det fint ud økonomisk, men det er en drøj omgang, med 4 børn og fuldtidsarbejde, hvor det meste går til div. betalinger.

Nu da jeg er på folkepension, så har jeg tid til at lave det der interesserer mig, deri indgår havens planter.

Jeg har, måske som følge af mine oplevelser igennem mit liv, fået det princip, at min hjælp bør være gratis.!

Derfor har jeg i mange år ikke taget betaling for noget som helst, heller ikke for porto.

Jeg havde bestemt mig for, at bl.a. dem der gerne vil have mistelten-bær, til at så på deres æbletræ, de skulle have dem gratis, også uden porto, men portoen er steget meget de seneste år, så nu er jeg nødt til at få portoen betalt.

Det syntes jeg egentlig er sært, med det postvæsen her i Danmark, de siger at der nu ikke er så mange, der sender breve med postvæsnet, så derfor forhøjer de portoen, som om det ville få folk til at bruge postvæsnet mere.

Hvis en købmand forhøjer priserne, fordi der ikke er nok kunder, så forsvinder kunderne da.

Sådan er det da også med hensyn til breve og postvæsnet, de forsvinder da med den portopris, og den manglende service, men den har jo i hvert fald hos os, manglet de sidste mange år, vi har i mindst 20 år haft besvær med at få de breve og lign., der fra afsenderen var tiltænkt os

Betaling for bl.a. misteltenbær sker ved at de, når de møder en hjemløs, der sælger en HUSFORBI, så køber de en avis af vedkommende, så er det betalt.!

Venlig hilsen

Holger Pedersen

Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund

Fastnet: 4731 4705

Når jeg forlader hjemmet, så tænder jeg min mobil, og kan så fanges dérpå.

Mobil: 3033 8311

Mail: hope@post.tele.dk

Website: http://holger3600.dk/

Kontakt