HOLGERS

Liljer 'Lilium' (løgplanter):

Allerførst skal du med hensyn til liljer (løgplanter) tænke på om du har kat, for så kan du ikke også have liljer.!

Hvis en kat kommer for tæt på en blomstrende lilje, så kan den få blomsterstøv / pollen på pelsen, og katte slikker deres pels ren, og ved den rengøring får katten liljepollen / støv ned i maven, og det dør de af, hvis man ikke kommer til dyrlægen med det samme.!

Prøv at læse på disse linier:

Https://en.wikipedia.org/wiki/Lilium_henryi

(Du kan evt. trykke på oversæt teksten.)

Jeg har hørt noget brok over den kopi af teksten der er på den skrevne side, så den har jeg fjernet på disse sider.

"Brokkeren" mente, at jeg skulle rette i teksten, og det syntes jeg ikke man må, hvis det skal være en kopi, defor er den slettet på disse sider.

;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;

Hvad angår såning af liljer er det egentlig meget nemt.

Man skal dog lige kende et par grundregler.

Martagon liljer og Orientalske liljer spirer hypogæisk - d.v.s. at frøene spirer og danner et løg (miniudgave) der herefter kræver 3 mdr's kulde før man ser noget grønt spire frem.

Altså: Det første år bruger den slags liljers frø på at danne et løg i jorden, og først næste år skyder der et enkelt blad op over jordoverfladen.

Man kan sætte lidt fart i processen ved at putte frøene i en frysepose med lidt sphagnum eller så & priklejord og tilsætte vand og herefter opbevare dem ved stuetemperatur (20 til 25 grader) til løgene er dannet, det ses tydeligt igennem den klare plastpose.

Hvis man gør det om efteråret er de klar til udprikling i februar-marts og vil straks få det første blad når betingelserne er til det - man vil herved se løget blomstre et år før normalt.

Amerikanske liljearter har det på samme måde, men de skal helst sås om efteråret og udsættes for faldende temperaturer fra 15 til 5-10 C og herefter have kulde (frost).

Næsten alle andre liljefrø spirer epigæisk d.v.s. at der fra frøet kommer et kimblad som spirer straks og dette blad giver næring til dannelse af et løg.

Udsåning foregår om foråret for denne type.

Hvis man er dygtig og giver godt med gødning evt. forlænger vækstsæsonen i drivhus (og dyrker dem i potter) kan man være næsten sikker på at løget vil blomstre året efter hvis man får fremtryllet 6 blade på løget (det gælder også for de hypogæiske).

Martagon liljer er dog meget langsomme, der kan gå fra 3 år fra de er sået, enkelte kan være 8 år om at blomstre.

De almindelige Asiatiske liljer kan man nemt få i blomst året efter, at de er udsået.

Hvis man vil være sikker på ikke at gøre noget forkert er min erfaring at næsten alle frø trives i "Pindstrup så & priklejord".

Når løgene efter nogle år kommer til at ligge for tæt, bliver liljerne svagere, og de må tages op og deles, omplantes ca. hvert 5-10 år, eller hvis man kan se de ikke har det så godt mere.

Husk at liljeløget ikke har beskyttende løgskæl, og derfor ikke tåler udtørring.

Læg dem evt. i en atamonopløsning (1 dl. Atamon i 5 liter vand) i 1 time mens de er oppe, det hjælper på evt. angreb fra svampe.

Læggetidspunktet er omkring d. 1/10.

Vinterdæk evt. plantestedet det første år med nedfaldne blade og dæk dem med grangrene. Plantestedet bør være hvor man går forbi, fordi de dufter godt.

Nogle vil have (kemisk)sur jord, andre vil have kalkholdig jord, og det skal man tænke på ved lægning.

De skal have 3 gange så meget jord over sig, som løgene er høje.

I hvet fald liljeløg har nogle særlige rødder der kan trække løget længere ned i jorden, så endelig ikke for dyb lægning.

20 cm. mellem løgene.

Der skal være godt dræn i plantehullet, der må aldrig være "stående vand". Liljer vil gerne have det tørt om vinteren.

Det er ikke frosten der slår planter ihjel, men for meget fugtighed (vand), så de rådner om vinteren.

Jorden liljer dyrkes i, den skal være porøs, næringsrig og godt drænet.

Det gøres ved at grave et rigeligt dybt plantehul, og lægge et tykt lag grus i bunden. Ovenpå gruset fylder man "dyrkningsmediet", og det laves af: 1/3 god hjemmelavet kompost, 1/3 ugødet spagnum og 1/3 alm. jord fra hullet man gravede, dette blandes godt og fyldes i hullet (jorden skal være fra hullet, så har "dyrkningsmediet" bedst kontakt med den omgivende jord, og kan som følge af det, bedre suge fugtighed til sig).

På denne måde kan man få liljerne til at blive pænt høje og stærke (op til godt 2 m.), og ikke små og svage, som man ser nogle steder. Liljer må ikke mangle vand om foråret. Liljer kan også bruge en del næring, men det skal tilføres i små portioner i foråret og forsommeren.

Orientalske hybrider, f.eks. Guldbåndslilje (L. auratum) og Pragtlilje (L. speciosum (evt. rubrum)) er planter der ønsker sur jord, de trives godt i surbundsbedet under rhododendron. De fleste andre tåler en neutral jord.

Løgråd (Fusarium):

Brug ALDRIG hønsegødning (eller for den sags skyld andre såkaldte organiske gødninger) de er ofte så inficerede med Fusarium (en svamp der angriber løgets basale vækstpunkt) at alle løgene dør.

Det meste af den blomsterjord der forhandles i Danmark er gødet med fjerkrægødning, hvis den er gødet med organisk gødning.

Men det findes IKKE i Pindstrup posejord.!

Fjerkrægødning bliver inficeret med fusarium sådan: Fusarium er en udbredt svampesygdom i korn ved særlige klimatiske forhold.

I konventionelt landbrug kan svampen til dels holdes nede med svampemidler. Den mulighed er der ikke i økologisk drevet landbrug.

Hvis man har korn der har en 'tanke', er det altid hønsene der får kornet. Det er dem der bedst kan tåle det.

Hvor lang tid der går inden fusariumsvampen er væk, vides ikke, heller ikke om det også er i halmen.

Der bliver dannet nogle toksiner, som er ret sejlivede, der kan let gå 7 år før svampen er væk, hvis der ikke bliver tilført nye løg til den jord der evt. er blevet tilført fusariumsvamp.

Gråskimmel (Botrytis):

Det starter som brune pletter på bladene, det går ikke i løgene, men ved tidlig nedvisning af liljen svækkes løget. Liljer (vinterhårdføre) kan / bør sprøjtes med et svampemiddel tidligt på året.

Ved omplantning kan man lægge løget i en spand lunkent vand med en atamonopløsning (se dette), så løget kan suge opløsningen til sig.

;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;

En af dem der vidste mest om lilje (løg) var 'Lilium' John Lykkegaard Johansen: (7/3-1955 død: 2/10-2012)

John Lykkegaard Johansen nåede at skrive en masse information om hvordan man fik mest glæde af de liljer man havde i sin have.

Den information kan man finde rundt om på internettet.

;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;

Liljebiller:

Liljebiller er lakrøde, med sort underside og på størrelse med mariehøns, og kan kun fanges, ikke sprøjtes, der er kun 1 lovligt insektmidel der hjælper mere end 3-4 timer. Deres larver beskytter sig bag/under deres egen afføring, og liljen ser til sidst forfærdelig ud med sorte klatter over det hele. Man fanger de voksne liljer forsigtigt, for de slipper hurtigt deres tag i bladet, når man nærmer sig og de lander på jorden med den sorte side opad.

De kan nemmest fanges med en batteristøvsuger.

Liljebillen lægger æg der klækker fra foråret og sommeren igennem. Larverne æder alle bladene og de beskytter sig under deres ekskrementer, så de ser sorte ud. Afføringen bliver også sat rundt omkring på liljerne, som kommer til at se forfærdelige ud.

Liljebillerne er koralrøde på oversiden, fordi rød er en farefarve på insekter.

De er sorte på undersiden, og de har billefacon (på størrelse som mariehøns).

Deres æg bliver lagt på bladene, de er lysebrune og ligger samlet i klynger.

Larverne ligner egentlig store maddiker (hvis man fjerner den sorte afføring, de har på sig som beskyttelse).

Den lakrøde liljebille kan (med forsigtighed) samles ind med hænderne, hvis man stikker en hånd ind under billen, fordi den hurtigt slipper sit tag i bladet (når man nærmer sig) og falder ned på jorden (på ryggen) med den sorte underside opad, og er derfor svær at se. Derefter aflives de. Der findes ikke noget middel mod dem endnu.

MEN, MEN:

Der findes et middel der er systemisk, d.v.s. det "går i saftbanen på planten", så man behøver ikke at ramme hele planten, bare man har ramt det meste, så sørger planten selv for at giften når hele vejen rundt i planten, så alle sugende & gnavende insekter dør. Midlet hedder Provado, som er små piller der er lidt større end panodil-piller mod hovedpine, de stikkes ned i jorden ved planteroden.

Midlet

kan også købes som spray-middel, klar til brug, og det hedder Calypso (klar til brug) mod insekter 1 liter.

Midlet

kan også købes som Calypso-pulver 400 ml, der opløst giver 20 liter til at sprøjte på planterne. Det virker i 4 uger.

_______________________________________________________________________________

Om at så og frembringe liljer i sin have.

Liljer har mange forskellige farver og former. Liljer kan sås med frø som bliver til løg og vokser op til smukke blomster.

Nemt hvis man ved hvordan.

Såning af div. liljer:

Allerførst, så er der lige det dér med "posejord" man kan købe. Næsten alt gødet posejord man kan købe er gødet med fjerkrægødning, og deri er der næsten altid en "Fusarium-svamp", som angriber løgkagen, dér hvor løgets rødder kommer fra, så løget helt sikkert dør.!!

Årsagen til at der er fusarium-svamp i næsten alt posejord med organisk gødning er, at fjerkræ er fodret med det korn der er inficeret med fusarium-svampen, og det er kun fjerkræ der kan tåle den svamp, så derfor bruger man altid det inficerede korn til fjerkræ.!!

Undersøgelsen der viste det med fusarium-svampen blev lavet af 'Lilium' John Lykkegård Johansen, via div. laboratorier.

Der findes kun 1 produkt der ikke har den svamp i posejorden, og det er "Den røde Pindstrup Plus" & "Pindstrup så & priklejord" derfor bør man nok bruge det, hvis man vil have held med sine frøsåede løg.

Men brug først "Den røde Pindstrup Plus", til løgene, ikke til frø.

Den største årsag til at man bør så sine liljefrø i kasser er, at man så ikke mister en masse små frø, men at de fleste spirer og bliver til blomsterdygtige liljeløg.

Hvis man så'r på friland mister man over halvdelen, fordi mange frø og småplanter bliver ædt af alskens smådyr.

Med hensyn til at så liljer, så drysser man bare sine frø ud over den "Pindstrup så & priklejord", man har udlagt i en kasse til det formål, ovenpå frøene lægger man et tyndt lag så-jord.

Man bruger så & priklejord, fordi div. frø helst ikke vil spire, hvis jorden har et for højt gødningsindhold (det er naturens orden).!

Derefter stiller man kassen ud, så den kan få den kuldepåvirkning der er i det fri året igennem.

Det er nok smart, at klippe et fintmasket net ud, så det passer over kassen, så div. dyr ikke roder op i & æder det hele.!!

DET VAR DEN ALM. MÅDE AT GØRE DET PÅ.!!

Der er stor forskel på hvordan de forskellige liljer spirer, og evt. sender deres små grønne blade op over jordoverfladen.!

Lilium martagon sorterne & de orientalske liljer har en anden spire"adfærd" end de andre liljearter.

De spirer ikke op af jorden, de bliver nede i jorden, hvor de danner deres små løg det første år.

Lilium martagon kan være 6-8 år om at vokse sig så store at de kan danne blomster.

Men i hvert fald går der 3 år før de er store nok.

(De "andre liljearter" så's faktisk på den alm. måde, som beskrevet foroven.!)

Herunder er den måde jeg bruger til martagonliljer:

(På min hjemmeside i emnebox FOTO er der nogle foto, så kan man bedre se hvordan.)

Grunden til den lidt mærkelige så-metode, hvor man har dem i plastposer den første vinter (inde i varmen), er at man sparer 1 år.

De blomstrer altså 1 år før på denne måde.

Martagonliljefrø bør så's umiddelbart efter, at man har høstet dem, hvis det er i plast-fryse-poser.!

Man piller alle de frø ud, der er i frøkapslerne, dem blander man med "Pindstrup så & priklejord", så der er godt med posejord sammen med liljefrøene, derefter kommer man det hele over i en klar plast-fryse-pose, det hele vandes godt igennem så det er godt fugtigt uden at være drivende vådt.

Posen incl. indhold lægger man inde i huset i 20 til 25 graders varme i nogle måneder, man kan samtidig følge spireudviklingen på de små liljefrø (alle de små fryseposer med indhold, kan evt. lægges i en sort plastpose).

Jeg "plejer" at have ca. 50 gram frø i hver plast-fryse-pose.

Ca. i februar er alle frøene spiret og har dannet små hvide løg på størrelse med hullet i en mønt.

Man tager derefter en kasse og forer den med fibertex, så jorden bliver hvor det er meningen den skal være, kassen fyldes halvt op med gødet "Den røde Pindstrup Plus", man hælder derefter hele indholdet fra posen ud i kassen, så det ligger i et tyndt lag.

Ovenpå det hele lægger man et tyndt lag af "Den røde Pindstrup Plus", så det ligger under kassens overkant, ovenpå det hele lægger man et tætmasket metalnet (Volierenet på ca. 12 mm x 12 mm), så der ikke kan gå mus og lign. i kassen.

Kassen med indhold sættes derefter ud i haven hvor de små løg vil skyde op i det kommende forår, de har kun et lille blad det første år.

Den kasse kan de små løgplanter stå i de første år, indtil de små løg er så store, at de trænger til mere plads, hvorefter de plantes ud i det bed hvor de skal stå i fremtiden.

Held og lykke med frøformeringen, det er slet ikke så svært som "nogle" siger.!

Prisen på et løg af Lilium martagon er urimelig høj pr. stk., hos dem der kan levere dem.

Frøprisen er endnu værre.

De forskellige planteskoler sælger liljefrø, prisen er ca. 1,- pr. frø.

Det er jeg f.eks. "kommet til" at skrive på internettet, at jeg syntes var tegn på griskhed.!

Det var ikke særlig populært dengang.!

_______________________________________________________________________________

Kæmpelilje: Cardiocrinum giganteum.

Cardiocrinum giganteum, den gigantiske Himalaya lilje, er den største art af nogen af de lilje planter, den vokser op til 3,5 meter højde. Den findes i Himalaya, Kina og Myanmar (Burma).

Kæmpelilje 'Cardiocrinum giganteum, findes i mindst 2 sorter:

C. giganteum giganteum -. Ca. 3 meter høj, den ydre del af blomsten grønlige og indersiden stribet med lilla - Tibet, Bhutan, Assam, Myanmar (Burma), Nepal, Sikkim.

C. giganteum var yunnanense -. 1-2 meter høj, den ydre del af blomsten hvide og indvendigt stribet med lilla rød - Myanmar (Burma), Gansu, Guangdong, Guangxi, Guizhou, Henan, Hubei, Hunan, Shaanxi, Sichuan, Yunnan.

Historien om dyrkning.

Planten blev først beskrevet videnskabeligt i 1824 af Nathaniel Wallich. Arten blev indført i kommerciel produktion (som Lilium giganteum) i Storbritannien i 1850'erne. Et løg, vokset fra frø, indsamlet af Major Madden, blomstrede i Edinburgh i juli 1852, mens de der var indsamlet af Thomas Lobb først blev udstillet i blomst maj 1853.

Oprindelsessted: Himalaya, nordvestlige Burma, sydvestlige Kina.Kan tage skade i hård frost, ved mere end 10 graders frost.

Ved hård frost bør plantestedet beskyttes med flis fra kompostkværn.

Plantehøjde: 1,5 - 4 meter

Blomster: Op til 20 cm. trompetformede duftende hvide blomster, med rødbrune striber indeni.

Løgstørrelse: 30 cm.

Plant løget lige under jordoverfladen. 90 cm. i mellem hvert løg.

Blomstrer i juni til august.

Blomsterne producerer enorme tandede frø-bælge, der kan tørres.

Basale rosetter af store, ovale, blanke, mørkegrønne blade på 45 cm længde.

Bladene er hjerteformede, deraf navnet 'Kardio'.

Det stammer fra det græske ord kardio for hjerte og krinum for lilje & betyder 'hjerte lilje'.

Dyrkes i en veldrænet blanding af staldgødning, spagnum, kompost og god humus-rig muldjord, altså gødningsrig jord, i halvskygge, kan ikke tåle varme og tørre forhold.

Barkflis og gødning regelmæssigt.

PH: neutral (7)

Kan tage ca. 7 år fra såning til blomst.

Husk at tage sideløg af liljen, for når den har blomstret, så dør løget.

De løgplanter man har taget som sideløg, bliver ikke lige så høje som dem man har fremavlet fra frø.

Frisk Cardiocrinum frø har underudviklede embryoner, og en temperatur cyklus er nødvendig, før disse embryoner udvikler sig til det punkt, hvor frøet kan spire. Hvis frøene ikke har udviklet embryoner vil de ikke spire.

Spiring kan være noget langsommeligt noget, fordi selve frøet ikke er færdigudviklet endnu. Spiringen er derfor meget langsom, frøene bruger ofte 2 perioder med koldt fugtigt forhold med en varm vækstperiode i mellem, for at færdiggøre frøets spireevne.

Frøene bør spire i foråret, men kan spire i deres andet år, så tålmodighed er nødvendig.

Hold komposten fugtig (ikke våd) på alle tidspunkter, og hold rent for mos og lign.

Så Cardiocrinum giganteum frø fra februar til juli på 13-18 C. på overfladen af en tørveholdige så & priklejord.

Dæk med 1,5 mm af tørveholdige så & priklejord eller vermiculite og holde jorden fugtig, men ikke våd.

Spec. såning: Potten / plastæsken forsegles inde i en plastpose og sættes i 13-18 C i 2-3 uger. Derefter flyttes potterne til køleskab (ikke fryser) ca. 5 grader C i 3-6 uger, hvorefter de skal returneres til den anbefalede spire temperatur 13-18 C. Spiring kan være meget langsom og så & priklejord bør holdes fugtig på alle tidspunkter.

Venlig hilsen

Holger Pedersen

Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund

Fastnet: 4731 4705

Når jeg forlader hjemmet, så tænder jeg min mobil, og kan så fanges dérpå.

Mobil: 3033 8311

Mail: hope@post.tele.dk

Website: http://holger3600.dk/

Ps.: Du kan altid finde mig ved at skrive: Holger Pedersen, 3600 i Googles søgefelt, jeg er stadigvæk den eneste der hedder sådan i 3600 Fr.sund