Snapse

HOLGERS

PLANTE-WIKIPEDIA

Snaps (Aqua Vitae)

 

Vi skal huske at leve, mens vi gør det.!

Vi skal huske at elske, mens vi tør det.!

 

 

Nos numerus sumus et fruges consumere nati.

 

Det kan vel oversættes til:

Vi er som folk er flest, vort kald er at æde og drikke.

Valnøddesnaps ( af P.V. Glob)

Afskrift af bogen, GLOBS BRÆNDEVINSBOG, af forlaget: WORMIANUM 1972.

 

Til krydderbrændevin bruges den grønne, endnu umodne valnød, der plukkes midt på

sommeren, når den har fået sin fulde størrelse. Nødderne skæres i fire stykker,

fyldes i et glas med låg, dækkes med alkohol og trækker et par måneder,

hvorefter essensen sies fra.

Efter klaring hældes den på en ny flaske til lagring.

Koncentratet får en smuk gyldenbrun farve og skal fortyndes godt.

 

Må jeg tilstå, at mens de forskellige recepter blev nedskrevet,

stod den pågældende kryddersnaps som oftest på bordet til stadig kontrol.

 

Jeg (Holger) gør selv således:

 

Recept:

 

12 stk. grønne, men fuldt udviklede og stadigvæk ikke hårde valnødder (ca. d. 9/7),

renses for stilk og evt. rest af blomst.

Hvorefter de skæres ud i kvarte stykker og kommes i et glas med skruelåg.

 

½ flaske Brøndum-snaps hældes over, og låget skrues fast på.

Nødderne står således i 2 måneder, hvor jeg med mellemrum ryster glasset godt.

 

(Man kan imens se den farve-udvikling, der sker i glasset, hvor det næsten bliver ulækkert at se på, fordi olien fra valnødderne trækkes ud i snapsen, og det skal helst være Brøndum-snaps, der har en lidt lavere alkoholprocent og er mindre krydret).

 

Efter 2 måneder hældes det hele over i et kaffe-filter (med et glas under), når al' snapsen er løbet igennem kaffe-filteret, sættes et meget tæt låg på koncentratet, der herefter kun bliver bedre af at stå til lagring (evt. i flere år).

 

Af koncentratet bruger jeg:

20 milliliter pr. ½ liter (50 cl.) brøndum-snaps

eller

14 milliliter pr. ½ flaske (35 cl.) brøndum-snaps

alt efter smag, jo mere koncentrat, jo stærkere (men ikke nødvendigvis bedre) smag.

Kirsebærsnaps.

 

 

Recept:

 

Man fylder et glas med alle de rengjorte syltekirsebær (incl. sten) der kan være i glasset, uden at presse, kun ryste det.

Derefter fylder man alt det sukker i, der kan være imellem kirsebærrene, sukkeret rystes godt ned imellem alle bær.

Til sidst fylder man alt det Brøndumsnaps der kan være i glasset med kirsebær og sukker, sukkeret opløses hurtigt, så der kan være forbavsende meget snaps i glasset.

 

Dette står og udvikler sig til en god "kirsebærvin", der skal stå i 3 måneder, før det hele hældes igennem et kaffefilter (med et glas under).

 

Kontakt

Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund

Mobil: 3033 8311

Telefon: 47 31 47 05

hope@post.tele.dk