Mistelten

HOLGERS

PLANTE-WIKIPEDIA

Milsteltenen bringer folk sammen

-mennesker forenes i et kys under misteltenen

 

Den romerske historiker Plinius den Ældre (ca. 23-79) beskrev, hvordan de keltiske druider plukkede mistelten fra egetræerne. Plinius var også naturhistoriker og vidste, at misteltenens hvide bær i store mængder er giftige, men han var også fascineret af druidernes tro på plantens helbredende egenskaber.

 

Når druiderne plukkede mistelten, spredte de et hvidt klæde ud under træet – så misteltenen ikke skulle miste sin kraft, hvis den rørte jorden. Bagefter brugte de misteltenen ved særlige ofringer, og de hængte den op i døråbninger, hvor den dels var frugtbarhedssymbol og dels beskyttede hjemmet mod onde magter.

 

Misteltenen er giftig på samme måde, som amerikansk olie, saften må ikke komme i blodbanen, så er det dødeligt giftigt.!

I stenalderen skød man urokser med små pile, der var smurt ind i slimen fra misteltenens bær, så døde uroksen, uden at jægeren skulle risikere sit eget liv. Kødet er til at spise bagefter, det er slimen fra bærret, der ikke må komme i blodbanen.

(Altså: Balder blev skudt, med en pil der var smurt ind i slimen fra mistelten-bær.!

.

Mistelten

Misteltenbær er gratis fra mig, jeg skal kun have betalt for porto, der efterhånden er steget meget.

 

Mistelten (Viscum album) Misteltenfamilien, Loranthaceae.

 

Når man vil have mistelten på sine egne træer, er der nogle ting man skal tænke på.

Der går ca. 6 år, fra man har sået frøene, til planten er stor nok til at få bær.

Mistelten er en såkaldt halvsnylter (den suger saft fra værtsplanten, men har selv klorofyl)

(Epifyt = gror på træet, men klarer alt selv.) (Symbiose = Begge planter er afhængige af hinanden.)

 

Det passer ikke, at misteltenplanten udsulter værtsplanten (f.eks. æbletræet) den gror på, så værten dør.!

Det vil jo også være det samme, som at save den gren over, man selv sidder på, og det sker uhyre sjældent i naturen.!

Mine mistelten gror lystigt på det samme æbletræ, som de har groet på i mindst 30 år, og træet har det fint.

 

Mistelten er giftig, men det er saften, der ikke må komme i blodbanerne (ligesom amerikansk olie), altså: Balder blev dræbt med en pil, der var smurt ind i saft / slim fra mistelten.

(I Danmark i stenalderen skød man urokser med små pile, der var smurt ind i saft / slim fra mistelten)

Den bedste hjemmeside og med rigtig gode foto om bl.a. mistelten er: www.viscum.dk

De generelle regler er: Hvis frøet (bæret) er fra en mistelten på et æbletræ, er det bedst at så det på et æbletræ. Frøet kan miste spireevnen, hvis det kommer i mørke. (bær dem i en klar plastpose ved transport), 2 døgn efter høst af mistelten, er spireevnen næsten helt væk.

Mistelten er særkønnet, (det er enten han eller hunplanter) der skal derfor være flere planter(6-10) på det samme træ , så chancen er større for at han og hunplanter findes nær hinanden, så bestøvningsforholdet er i orden. Så altid frøet med det samme. (tag kun ét frø af gangen) Grenen det skal så's på, må ikke være såret på nogen måde. Mistelten-bær er så-modne, når man kan se de grønne kimblade indeni.

Frøet kan ta's og så's midt i marts. (jeg plejer at sige, at frøet så's på min fødselsdag d.13/3)

Hvis det har været en lang og hård vinter, kan man vente til midt i april. (22/4-96)

Man gør således: Det må ikke regne den dag man så'r og de næste 24 timer, derefter er 'slimen' om det lille frø stivnet.! Frøet klemmes, hinden smides væk, frøet gnides ud på den tynde gren (ca. 1-1½ cm. tyk), hvor man vil have den til at gro. Hvis grenen er tykkere, er barken også tykkere, og det kan da være svært for den lille spire. (Der bør ikke være små børn tilstede under arbejdet med at så dem, man bander slemt, fordi det klister der er om frøet, klistrer bedre på fingrene end på grenen) 1 døgn efter er klisteret hårdt som beton (Den lim der er om frøet, er den lim man før brugte til at fange fugle med, ved at smøre grene ind i det).

Bagefter kan man (man BEHØVER ikke.!!) lave en slags bur af kyllingenet, til at sætte uden om såstedet, for at beskytte den lille sarte plante, man håber der vil komme i løbet af 1-2 år. Hvis man har "held i sprøjten", kan man i løbet af sommeren se en lille grøn spire, der går ud af frøet og bøjer ned mod grenen. Og måske passer voksestedet planten, så den begynder at skyde små grønne blade frem.

Mistelten er en lille, stedsegrøn busk, 30-50 cm. høj, med oprette, leddelte, gaffelgrenede skud.

Planten er halvsnylter på visse løvtræer (sjældent nåletræer). Sugerødderne trænger ind i værtsplanten, hvor de stryger i vækstlaget mellem bark og ved og sender sænkere ind i veddet.

Grene grønlige, hver kvist afsluttet med et kort, oftest blomsterbærende skud. Blade modsatte, læderagtige, gulgrønne, smalt tungeformede. Blomstring: april-maj. Blomster uanselige, enkønnede, han- og hunblomster på hver sin plante (tvebo). Hanblomster med 4 gulgrønne blosterblade og 4 støvblade. Hunblomster oversædige. Frugt et ærtestort hvidt, enfrøet bær, med klæbrigt kød.

Voksested: Vokser især på Lind, Poppel, Røn, Tjørn, Æble og Pæretræer. Udbredelse: Europa med undtagelse af de nordligste egne, Asien og Nordafrika. Meget sjælden i Danmark og fredet. Dyrkes af og til på havetræer. Indholdsstoffer: Peptidet viscotoxin, kolin, histamin.

Virkning: viscotoxin har lokalirriterende virkning, men resorberes (opsuges/optages) ikke fra mave-tarmkanalen. Forgiftningssymptomer: opkastninger og diarré, blodig afføring, mavekramper. Førstehjælp: kun nødvendig efter indtagelse af større mængder bær. Opsøg læge. Terapi: intravenøs væske og elektrolyttilførsel. Slimhindebehandling med adstringentia.

Anvendelse: I naturmedicin ved for højt blodtryk, ledinfektioner og som støtte ved kræftbehandling.

 

Vigtigt: Fredet og må ikke indsamles. Levnedsmiddelstyrelsen anser brug af Mistelten som uacceptabelt.

 

 

Venlig hilsen

Holger Pedersen

Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund

Fastnet: 4731 4705

Når jeg forlader hjemmet, så tænder jeg min mobil, og kan så fanges dérpå.

Mobil: 3033 8311

Mail: hope@post.tele.dk

Website: http://holger3600.dk/

 

Kontakt

Marbækvej 11 A, 3600 Frederikssund

Mobil: 3033 8311

Telefon: 47 31 47 05

hope@post.tele.dk